Valg af motorstarter til filteranlæg

Mange penge at spare med frekvensomformer:

  • Øg levetiden på dine filtre med op til 50%
  • Spar op til 6 kr. pr. driftstime på filtre
  • Reducer din varmeregning
  • Forlæng levetiden på din motor
  • Undgå, at kanaler kollapser

Hvorfor dog ofre en frekvensomformer til procesudsugningsanlægget, når det bare kan startes med et motorværn eller en Y/D-starter?

Frekvensomformeren er den dyreste motorstarter. MEN det kan hurtigt blive bekosteligt at spare den lille difference.

Indhold

1: Energibesparelse
2: Levetid på filtre
3: Eksplosions- og brandfare
4: Driftssikkerhed
5: Systemintegration

Nedenfor oplistes nogle åbenlyse årsager til altid at foretrække en frekvensomformer med trykstyring:

Energibesparelse:

 

  • Naturligvis spares der strøm, når ventilatoren ikke hele tiden kører med konstant hastighed, men via hastighedsregulering tilpasser omdrejningerne til udsugningsbehovet.
  • Korrekt indreguleret luftmængde over filteret giver mindst muligt tryktab, hvormed omdrejningerne på ventilatoren holdes på et minimum. Vær opmærksom på, at tryktabet over filteret ændrer sig dag for dag.
  • Med et variabelt antal sugesteder garanteres det, at der ikke suges for meget opvarmet halluft ud til det fri, når der kun er få aktive sugesteder.

 

Levetid på filtre:

 

  • Konstanttryksregulering af ventilatoren sikrer, at filteranlægget ikke overbelastes. Dermed øges levetiden på filterelementerne.
  • Alle andre startere (softstartere, Y/D-startere og motorværn) driver ventilatoren ved fuld hastighed, hvorfor indregulering skal ske med spjæld. Da tryktabet over filtrene samt antallet af sugesteder er variable, skal der ofte indreguleres flere gange dagligt for ikke at overbelaste filtrene.
  • Ved skift af filterpatroner på anlæg uden regulering vil de friske filtre have et meget lavt tryktab, og ventilatoren kan derfor suge væsentligt mere luft igennem filteret, end det er dimensioneret for. Dette kan føre til akut tilstopning inden for få måneder. På et anlæg med filterpatroner til 10.000 m³/h med svejserøg kan dette løbe op i ekstraomkostninger på over 50.000 kr. for udskiftning til nye filterelementer (inkl. montage).
  • Korrekt og konstant indregulering af luftmængden vil kunne øge levetiden på filterelementerne med op til 50 %, da man undgår perioder med overbelastning. På et anlæg til 10.000 m³/h vil dette typisk kunne medføre en besparelse på op til 6 kr. pr. driftstime.

 

Eksplosions- og brandfare:

 

  • På alle procesudsugningsanlæg skal der tilsikres lufthastighed i kanalsystemet, som hindrer aflejringer af materiale. Dette kræver behovsregulering af ventilatoren, idet stigende tryktab over filteret vil reducere vakuummet og dermed lufthastigheden i kanalsystemet.

 

Driftssikkerhed:

 

  • Med behovsstyret regulering af ventilatoren reduceres belastningen på motoren, hvilket forlænger levetiden.

     

  • Trykstyret drift af ventilatoren sikrer også imod pludselige trykstigninger, som kan medføre, at rørføringen kollapser.

Systemintegration:

 

  • Frekvensomformeren muliggør, via sine signalind- og udgange, også integration med anden anlægsautomatik som fx start/stop-automatik til styring af motorspjæld og rumventilationsanlæg for samkøring af luftskifte.
Vores udvalg af motorstartere

Skal vi hjælpe med en løsning, der matcher dit projekts krav?

Kontakt os (Telefon +45 74 52 30 75)

Applikationer - Forsvaret

Applikationer - Forsvaret